Thinkbæk Kalkminer2018-03-13T15:36:53+00:00

Rebilcenteret Thinkbæk Kalkminer

Rebildcentret med Thingbæk Kalkminer – Kalk, Kilder, Kunst og Kold Krig.

Danmarks mest særprægede museum med Bundgaard og Bonnesens skulpturer i Thingbæk Kalkminer.

I det nye center kan du opleve skiftende udstillinger, musikarrangementer, Heksens Værksted og formidling af Den Kolde Krig.

Thingbæk Kalkminer, som har været åben for besøgende siden Anders Bundgaard i 1935 anbragte sine originale gipsfigurer i grotterne, er Danmarks mest særprægede museum.
Udsigten fra indgangen til minerne er i sig selv en seværdighed. Her ser man ud over Lindenborg Ådal med de berømte Rebild Bakker på modsatte side af dalen og Rold Skov bagved. Derfor er kontrasten også stor, når man fra den smukke udsigt går ind i Thingbæks mørke og kølige minegange og pludselig har disse kæmpe kalkgrotter foran sig. Året rundt er der 8 graders varme i minerne, så husk at tage en trøje eller jakke med.

Thingbæk Kalkminer er tilmed kendt for at huse flagermus i vinterhalvåret. Typisk ankommer flagermusene i oktober-november hvor de overvintre og derefter forlader gruberne igen til marts-april. Når de går i dvale kan man i vinterhalvåret  se de 500-900 flagermus hænge oppe under loftet i kalkgruberne. Nogle af dem gemmer sig i de små revner og sprækker i kalken.

Info

Find os

Rebildcentret med Thingbæk Kalkminer, Røde Møllevej 4, Gravlev, 9520 Skørping, +45 98 37 55 00