AQUA
AQUA Akvarium og Dyrepark
Oplev den danske naturs hemmeligheder
Kun i AQUA Akvarium og Dyrepark kan du møde de danske vilde dyr. Alle de dyr I kender, men aldrig har set! Oplev fiskene under overfladen, oddernes vilde leg, grævlingen i sin hule under jorden. Tør du stirre tilbage på den glubske gedde – søens store lurende rovfisk eller komme helt tæt på hugormen? Gå på opdagelse i 4 etagers dansk natur og parken ude i skoven.
Hver dag kan I høre vilde, spændene historier, når dyrene fodres.
Mærk den kriblende fornemmelse i rørebassinet, når I stikker fingrene i vandet og håndfodrer fiskene.
I kan få masser af oplevelser med vand – både ude og inde.
På vandlegepladsen er der sprudlende vandsjov til mange timer. Skyd løs med vandkanonen, eksperimentér med vand og snig jer under det vildt uforudsigelige vandtårn – hvis I tør.
Når det er tid til en spisepause for hele familien, kan I grille medbragt mad i vores caféområde lige ved legepladsen og indendørs serverer vi lækker frisk mad for hele familien.
Vi ses til en skøn dag i AQUA.