Mønsted Kalkgruber

Mønsted Kalkgruber

Besøg verdens største kalkgruber og oplev en smuk og storslået verden under jorden.

I en endeløs labyrint af minegange finder du grotter så store som domkirker, rislende vandløb og underjordiske søer. En unik underjordisk oplevelse, der fortæller om et imponerende arbejde udført med håndkraft af seje midtjyske kvinder og mænd.

Det siges, at der løber hele 60 km. gange i området. I Mønsted Kalkgruber kan man færdes på 4 km. gange, hvoraf de 2 km. er oplyst.

Oplev også:

  • Du kan møde Kalkgrubernes dygtige guider i weekender og skoleferier, hvor de fortæller om stedets spændende historie, flagermus og de mennesker, som har arbejdet i gruberne.
  • Kalkværket, Danmarks ældste industribygning i træ, hvor kalken blev brændt helt frem til 1980. Kalkværket er en fredet bygning og står i dag som et museum med en spændende fortælling om hårdt arbejde og tidlig industrihistorie
  • Fra midt juni kan du bliver klogere på geologi med en ny udstilling i kalkgruberne.
  • Natura2000 området, som omkranser Mønsted Kalkgruber. En sjælden og bevaringsværdig natur, som du ikke oplever andre steder.
  • Den flotte flagermus legeplads, hvor man kan kravle rundt på fem forskellige flagermus arter.
  • Cafeen, som byder på lette danske retter (tjek åbningstider på monsted-kalkgruber.dk)

Mønsted Kalkgruber er overvintringssted for over 10.000 flagermus. Af hensyn til deres dvaletid er kalkgruberne lukket i vinterhalvåret. Se åbningstider på www.monsted-kalkgruber.dk

I 2019 vandt Mønsted Kalkgruber en europæisk naturpris, som anerkendelse for de mange smukke handicapvenlige stier.

Info